Pasning af syge høns/kyllinger.
Som dyrlæge bliver jeg jævnligt ringet op af fjerkræejere, der har problemer med sygdom. Mange har bare nogle få højtelskede høner i baghaven og de starter altid med at spørge om det kan betale sig at komme til dyrlæge. Svaret er nej, hvis det bare gælder et enkelt dyr – udgiften og chancen for helbredelse står ikke mål med hønens værdi.
Alligevel prøver vi ofte at hjælpe, men udover evt. medicin er plejen derhjemme af de syge dyr rigtigt vigtig.
Hvad kan man selv gøre?
Hvis du har sygdom i besætningen, så er det en god idé at prøve at hjælpe dyrene gennem sygdommen ved at understøtte dyrets egen modstandskraft. Det gælder dog ikke uhelbredelige sygdomme som f.eks. hønselammelse eller æggelederbetændelse, der uvægerligt medfører døden – her er det nådigere at finde øksen frem.
Hvis muligt, så isoler de syge dyr – er især relevant hvis de går i store flokke. Er der kun tale om et enkelt sygt dyr, så isoler den med en makker, så den ikke er for ensom. Når du isolerer dyret, så undgår du at de andre raske dyr mobber det syge dyr og du har nemmere ved at overvåge patienten. Du mindsker også smittepresset på de andre dyr.
Sørg for at den går et roligt sted, så den ikke bliver stresset af for meget trafik. Så kan den bruge kræfterne på at bekæmpe sygdommen i stedet for at gemme sig.
Sørg for nem adgang til mad og vand. Tilbyd gerne vand i en skål, så der er et åbent vandspejl – det får det syge dyr til at drikke mere. Tilbyd lækker mad hvis appetitten er nedsat. Mit fortrukne er toastbrød og dåsemajs, men kogt ris, pasta eller havregrød er også lækkert.
Hvis der er luftvejsinfektion og dyrene har lidt svært ved at få vejret, så er havregrød ikke så godt – det klistrer for meget i munden på dem.
Man kan tvangsfodre med en lille ernæringssonde, men det stresser dyret og du skal være meget påpasselig med at undgå at få maden i luftrøret. Personligt vil jeg helst ikke tvinge maden i dyret, hvis jeg på nogen måde kan få den til at spise selv.
Hvis dyret stadigt går i flokken, så kan man dagligt tage den ud og tilbyde lidt guf, så du ser om den har appetit. Ved samme lejlighed kan du også veje kyllingen, så du kan holde øje med om den begynder at tage på – det er gode tegn.
Sørg for lidt dagslys, så de er aktive om dagen og giv dem en lav pind at sidde på om natten. Er det mindre kyllinger, så er savsmuld eller halm godt at sidde i. Gør rent hyppigt og hold bunden af buret tør.
I kolde perioder er det vigtigt at sørge for ekstra varme. Ideelt ca 20 grader for ældre dyr og varmelampe til de yngre.
Skal der gives medicin, så er det som regel enten i form af enkeltdyrsbehandling med tabletter eller flydende dråber i munden. Ved flydende medicin skal man igen være påpasselig med ikke af få det i luftrøret. Giv små mængder ad gangen – en tommelfingerregel siger max ½ ml pr kg dyr ad gangen. Ved behandling af mange dyr bruges ofte vandmedicinering – ved det sidste er det vigtigt at vide, hvor meget hønsene drikker.
Vær opmærksom på at vandforbruget svinger meget med alder og temperatur og at syge dyr drikker mindre end raske. Det er derfor meget vigtigt at koncentrationen af medicin udregnes nøjagtigt. For lidt medicin har ingen virkning og for meget medicin kan give bivirkninger.
Det kan være meget frustrerende og i særdeleshed arbejdskrævende at have sygdom i besætningen, så selvfølgeligt er det vigtigt fremover at forebygge så meget som muligt.