Carina er uddannet dyrlæge i 2001 og har i mange år arbejdet i blandet praksis i Hornsyld. Siden 2017 har hun været tilknyttet Hedensted Dyreklinik og ejer nu klinikken samme med Susanne.
Carina er med sine mange år i praksis en utroligt erfaren dyrlæge, der takler både komplicerede medicinske forløb, store bughuleoperationer og akut patienter i vagten med stort overblik og sikker faglig hånd.
Uanset hvor travlt der er på klinikken, så bevarer hun altid roen og får givet såvel store og små patienter den bedste behandling.
Hendes store erfaring gør sig især gældende i operationsstuen, hvor også de mere komplicerede operationer udføres med omhu og rutine (hun har klinikkens officielle rekord i sterilisation af hund)
Carinas interesseområder spænder vidt og hun har gennem årene udviklet sin faglige kunnen gennem en lang række kurser i alt fra akut medicin til kaninsygdomme.
På klinikken har hun bl.a. ansvar for vores apotek og for vores personale.
Carina bor i Bjerre med sin mand, sine 3 store teenagepiger, diverse kaniner og krybdyr, samt hendes nye hund Hera, en FT Cocker spaniel fra juli 2022, der er under uddannelse til klinikhund (hvis vi ellers får hende til at sidde stille længe nok)
<< Tilbage til personale