Forgiftning af hund

​De fleste ved, at hunde ikke tåler rottegift, plante- eller sneglegifte. Men vidste du, at alm. madvarer også kan forgifte din hund?

De hyppigste er:

  • Chokolade
  • Vindruer
  • Rosiner
  • Grønne kartofler
  • Løg
  • Hvidløg i store mængder
  • Rå gærdej

Forgiftning viser sig ved svimmelhed, pludselig nedstemthed, opkastninger, blodig diarré eller kramper.

​Hvis du har mistanke om, at din hund er forgiftet, bør du straks kontakte os.

Den allerhyppigste forgiftningsårsag er menneskemedicin. Det er vigtigt at du opbevarer din medicin et sted, hvor hunden ikke kan tage det.
Du må aldrig give din hund medicin bestemt for mennesker, da det kan være meget farligt.


F.eks. er ibuprofen, der er et af de mest brugte smertestillende til mennesker, meget giftigt for hunde.

Spørg altid dyrlægen, hvis du mener din hund har brug for medicin.